Sidste indlæg i 2019

Angsten ligger igen og lurer, men jeg prøver at abstrahere fra den, jeg mærkede især angsten igår, men jeg prøvede at fylde dagen med gode ting – Morgenen startede med to kopper kaffe og derefter kørte jeg hjem til min veninde til fødselsdagsbrunch. Vi havde, som altid, nogle hyggelige timer sammen, og jeg kunne være til stede, selvom angsten var i mit baghoved. Jeg besluttede mig efterfølgende for at handle ind til nytårsaften, hvilket var en noget stressende oplevelse, men det gik, og jeg tog det bare i mit eget tempo. Da jeg kom hjem, lavede jeg noget af maden, som vi skal have idag, bare for at hygge lidt med det og gøre noget godt for mig selv. Det hjælper som sagt altid for mig at lave noget praktisk, når jeg kan mærke angsten. Da jeg var færdig med det, tog jeg et stort glas hvidvin og satte “Bridesmaids” på, så jeg kunne grine lidt, og det hjalp, jeg elsker den film. Den er altid god at se, hvis man ikke har det helt trygt indeni.

Idag er det nytårsaften, det bliver en dejlig aften, Frederik og jeg skal bare hygge, spise god mad, drikke vin og selvfølgelig champagne når kl. slår 12. Jeg har også lavet jordbær med chokoladeovertræk, mmh, mmh, mmh, siger jeg bare, det er altså godt.

Pas godt på jer selv, hvis I skal ud og fyre noget fyrværkeri af, og husk lige de der sikkerhedsbriller!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *