Passiv

Jeg føler mig lidt som en passiv tilskuer til mit eget liv de her dage, det er en følelse som udspringer sig af det angstdyk, som jeg oplevede torsdag og fredag. Det angstdyk gik også ind og rev sår i min weekend, jeg var nervøs i kroppen lørdag, og jeg var irritabel i kroppen igår blandet med en tristhed.

Det har ellers været en weekend med hyggelige ting. For i lørdags var vi til Frederiks lillebrors fødselsdag og igår var vi på Gisselfeld slot til julemarked, men jeg nød det bare ikke sådan rigtig. Det er lige præcis derfor, jeg hader min angst, den ødelægger noget, som jeg normalt ville nyde. Den overskygger min glæde og gør mig grå indeni.

Hvis jeg ikke havde angst og tvangstanker, så tror jeg ikke noget kunne ødelægge min dag. For min angst har alligevel lært mig nogle gode ting, nemlig at glæde mig over små, simple ting i hverdagen og jeg kan ikke blive irriteret over en mørk mandag, eller jo jeg kan godt blive irriteret, men det kan ikke ødelægge min dag, slet ikke. Det eneste der faktisk kan ødelægge min dag, det er min angst, (og hvis dem jeg elsker, oplever noget dumt).

Så angst, hvad gør jeg med dig? Jeg ved det ikke.

Lige nu er jeg bare en passiv tilskuer, prøver at acceptere jeg har det sådan her. Jeg tager på arbejde, drikker kaffe, smiler, kører hjem igen, altså gør det, jeg skal, men uden at have mig selv helt med. Måske er det okay en gang imellem bare at slå autopiloten til..

Ja. Så det gør jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *