En podcast anbefaling og en dejlig nyhed

Igår aftes var jeg sammen med min veninde Camilla, vi spiste aftensmad sammen og hyggede ellers bare med lidt musik og en masse snak. Jeg fortalte hende om en podcast, som jeg også lige vil nævne herinde, nemlig “Krøllet kærlighed” af SneglCille. Hun er en kendt blogger, har efterhånden været det i mange år, og hun laver også podcasts. Både “Voksen ABC” med hendes veninde Rachel, og nu også hendes helt egen podcast “Krøllet kærlighed”. Den kan kun anbefales, hold op hvor er den god, jeg har slugt de 3 afsnit på ingen tid, og glæder mig allerede til 4. afsnit i næste uge. Der udkommer et nyt hver uge. Det handler om hende og hendes mands vej til deres kærlighed, som har været lidt utraditionel, kan man måske kalde det. Hør den, hør den, hør den.

På lørdag sker der noget meget spændende! Vi får en lille kattekilling, jeg henter hende lørdag eftermiddag, og så skal weekenden ellers bare være rolig, så Vilma (ja, det skal hun hedde), kan vænne sig til sit nye hjem. Jeg har fri på mandag, og arbejder hjemme tirsdag, så jeg kan være lidt mere hos hende, og Frederik har fri på onsdag, der er han hos hende. Det er først torsdag, hun skal prøve at være helt alene hjemme, mens vi er på arbejde. Så i weekenden vil jeg bage boller, høre podcast og lære Vilma at kende. Det er en weekend, jeg glæder mig helt vildt til og den starter allerede imorgen! Jaaaa 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *