Tirsdag aften

Det er tirsdag aften og jeg sidder i sofaen, viklet ind i min dyne med en kop the i hånden og en skål vindruer ved siden af mig. Jeg har tændt stearinlys og kan kigge på månen her fra min plads.

En dejlig aften og jeg trænger virkelig også bare til at slappe af, så det er det, jeg gør nu, lader op i mit eget selskab. Jeg synes ofte, tirsdage er ret hårde, der er altid lidt ekstra travlt på arbejdet, dagen føles lang og der er mange dage til fredag, men nu er den travle del af dagen ovre og jeg kan trække vejret dybt.

Jeg startede til psykolog, eller faktisk er hun psykoterapeut, her i onsdags og det gik rigtig godt, det var en god halvanden time, jeg havde hos hende. Jeg skal derhen igen på mandag. Der er allerede flere ting, jeg har taget med mig fra vores samtale i onsdags. Jeg vil skrive mere om det snart, men lige nu er jeg for træt til nærmest at tænke og formulere mig, så det må blive et andet indlæg.

God aften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *