Angst, angst, angst…

Jeg har det svært for tiden, det har jeg haft hele sommeren. Jeg begyndte at trappe ud af min angstmedicin i maj måned, men det er gået så dårligt, så jeg er startet på den igen. Men det nedtrapningsforløb har nærmest givet mig et lille traume, så jeg føler stadig angst, selvom jeg er startet på medicinen igen. Jeg håber snart den virker rigtigt, der kan gå op til en måned, mener jeg.

Igår var jeg på seminar med mit arbejde i Jylland, men jeg var nødt til at tage hjem, fordi min angst gik amok og havde været til stede i min krop hele dagen. Det er simpelthen så hårdt og væmmeligt, når jeg får det sådan. Jeg har heldigvis de bedste kollegaer, meget omsorgsfulde og forstående.

Der er semesterstart om lidt, og da jeg er studiesekretær på et universitet, så er der meget travlt for tiden, så jeg har lidt en dårlig samvittighed, selvom jeg ikke skal have det. Jeg har meldt mig syg idag og tror jeg arbejder hjemme imorgen, så jeg kan komme helt ovenpå igen.

Frederik er en kæmpe støtte, det samme er min familie. Det var min mor, som simpelthen kørte hele vejen fra Sjælland til Jylland for at hente mig igår aftes. Jeg følte mig så lille, da jeg skulle ringe efter hende, men det er jeg ikke, som hun sagde til mig, det er stærkt at man mærker efter i sin krop og lytter til den. Så det er det, jeg må gøre lige nu, lytte til min krop, og bare være til, trække vejret og ligge trygt under min dyne.

En lille angst-update fra mig, jeg har savnet at skrive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *