Det sidste punktum

Min offentlige dagbog er en proces, en tankeproces, en skriveproces. Jeg skifter ofte mening omkring mit valg af ord, mine formuleringer, min pointe. Det er en proces, og jeg bliver bedre dag for dag. Bliver bedre til at udtrykke mig. Men jeg har flere gange tænkt, om jeg en dag når dertil, hvor jeg bare er fuldstændig tilfreds med et indlæg, et digt eller et andet skriv. Om jeg når dertil, hvor jeg føler, at jeg ikke kan gøre mere ved det pågældende kreative projekt. Vil jeg altid have følelsen af, at kunne have gjort det lidt bedre eller lidt anderledes? Have lyst til at ændre og udvikle projektet hver anden dag? Vil der komme et tidspunkt, hvor jeg kan stå med et færdigt produkt og synes, at det er helt perfekt, at det er lige, som det skal være, uden at have lyst til at udvikle videre på det eller ændre i det?

Sådan som jeg har det nu, har jeg lyst til at blive i processen og aldrig sætte det sidste punktum. For tænk hvis jeg kunne have lyst til at udvikle i mit skriv eller digt en anden dag, tilføje noget mere eller ændre i det? Når det først er udgivet, så er det udgivet og så er det sidste punktum sat. Det har jeg lidt svært ved at forene mig med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *