Opvaskesæbe, digte og Johnny Depp

Jeg kom hjem fra arbejde for halvanden time siden og jeg har virkelig optur over, hvor meget jeg har nået i den halvanden time. Lige for hurtigt at nævne det; så har jeg vasket op (vasken var fyldt til randen med brugt service, jeg skal huske at købe opvaskesæbe, for vi er ved at løbe tør, eller rettere så er vi løbet tør) og mens jeg vaskede op, hørte jeg fredagens nye afsnit fra Fries before guys, jeg har sendt 2 jobansøgninger afsted, jeg har ryddet lidt op og skrevet på to digte til et projekt, jeg er gået igang med. Et virkelig spændende projekt, som jeg på et tidspunkt vil skrive mere om herinde.

Det hele er altså ret fedt for tiden, jeg har mange dage i træk, hvor jeg føler mig glad og varmen gør, at hverdagen føles lidt sommerferieagtig, selvom jeg først har sommerferie om 1 måned.

Senere skal jeg til Fredags Rock og høre Johnny Depp (og hans band). Jeg kender ikke deres musik, men det er lidt en sensation i sig selv, at jeg skal stå max. 30 meter fra Johnny Depp i aften(!). Om jeg kan lide musikken eller ej, så bliver det godt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *