Et lille pip fra mig

Frederik er taget til Malaga med nogle af hans venner. De skal fejre en vens 30 års fødselsdag hele weekenden, så ja, lidt misundelig er jeg da. Men jeg skal nok også finde på noget sjovt. Imorgen skal jeg b.la. til julefrokost med veninder, vi skal drikke rødvin, snakke, danse og selvfølgelig spise julemad, men jeg glæder mig mest til rødvinen og de lange snakke.

Rødvinen er tiltrængt efter en meget travl uge på arbejdet, jeg kan godt mærke det er lige op til juleferien – projekteksamener skal planlægges færdigt, semesterbeskrivelser skal rettes igennem en sidste gang, re-eksamener skal også planlægges, censormails skal sendes ud til mine eksterne censorer, planlægning af forårssemestret er i fuld gang, skemaer skal gå op, lokaler skal gå op… og jeg kunne blive ved, for ikke at tale om indbakken der hurtigt vokser med en masse mails og hasteopgaver, som pludselig kommer ind fra højre. Nå, men når det så er sagt, så elsker jeg faktisk mit arbejde, sådan har jeg det ihvertfald for det meste.

Men derfor kan man alligevel godt få brug for noget rødvin (og ferie!!) efter nogle travle uger (måneder), hvor det er gået lidt for stærkt på arbejdet. Jeg glæder mig til at få mere energi og overskud, og det tror jeg virkelig juleferien kommer til at give mig.

Imorgen kommer der et indlæg om forventninger, de forventninger man har blandt familie, arbejde, veninder, kæreste. Det er jo noget, man oplever nærmest hver dag, og noget jeg har tænkt meget over det sidste halve år. Som skrevet flere gange tidligere, så fik jeg jo et virkelig slemt angstudbrud i sommers, som varede det meste af efteråret også, og mens det har stået på, så har jeg haft svært ved at leve op til de forventninger, jeg har fundet ud af flere, end man måske lige går og tror, har til en. Noget som egentlig har gjort mig skuffet, altså jeg er blevet skuffet over de mennesker, som har haft forventninger til mig, måske mest fordi jeg ikke selv har de store forventninger til andre – ikke andet end at man skal være god, ordentlig og respektfuld overfor hinanden. Nå men mere om det imorgen.

Godnat fra Vilma og jeg, men først lige et opkald til Frederik, som jeg allerede savner.

Alt godt fra weekenden

Det har været en dejlig weekend, selvom jeg faktisk har været meget sløj. I fredags tog Frederik og jeg på La Glace (min advents gave til ham) og bagefter i Tivoli med min lillebror og svigerinde, det var en hyggelig og julet aften. Vi sluttede af med drinks på Trio, som ligger øverst i en af de der høje guld-bygninger overfor Tivoli. Det sted kan godt anbefales, rimelig dyrt, men jeg var heldig, for Frederik gav.

Min arbejdsdag i fredags var hård, jeg havde en stedprøve, som er en eksamen, hvor de studerende skal være fysisk til stede i fire timer og løse en eksamensopgave. Det kan godt være en ret hård omgang, når jeg skal afholde den slags eksamener, for der er næsten altid IT-problemer, og det var der også i fredags. Jeg løb rundt, bogstavelig talt, selvom jeg også havde booket en IT-vagt og en tilsynsførende, vi alle tre var godt pressede tilsidst. De studerende kom heldigvis smertefrit igennem deres eksamen og jeg fik bevilget lidt mere tid til dem af studienævnet. Så alt endte godt.

Udover ovennævnte stress, så skulle jeg også hjælpe med at pynte op til julefrokosten på arbejdet, for jeg er (var) jo, som skrevet i et tidligere indlæg, (ufrivilligt) kommet med i julefrokostudvalget, selvom jeg ikke engang selv kunne deltage i julefrokosten i år, jeg skulle jo ud med Frederik. Og puha et arbejde med slid og slæb af borde, stole, julepynt og madvarer, det er ikke særlig fedt, når man i forvejen er sløj… Det resulterede også i, at jeg glemte et vigtigt møde, jeg havde med en underviser, hvor vi skulle planlægge skema til næste semester. Men han kom heldigvis forbi mig og vi nåede det hele.

Jeg var smadret efter arbejde, men tog afsted med Frederik og det blev jo en virkelig dejlig aften. Dog var min sløjhed næste morgen blevet til ægte feber, så hele lørdagen gik med afslapning på sofaen, pudse næse, nyse, næsespray, kold klud på panden og en masse film.

Jeg er stadig sløj idag, men ikke som igår. Min mor kom forbi i formiddags og bagte julesmåkager med mig og jeg har allerede spist en halv bøtte, men altså, det er jo december. Nu sidder jeg med en klementin i hånden og “Forsidefruerne” på fjernsynet. Jeg er ikke klar til en ny uge, weekenden er gået alt for hurtigt, men det gør de jo altid, de er for korte. Jeg kan godt forstå mange mennesker bliver stressede af fuldtidsjob og en weekend der næsten kun lige når at gå igang, inden den igen slutter og mandag banker på døren. Men jeg kan heldigvis tælle ned til min 16 dages lange juleferie, så det gør jeg, og fra idag er der kun 12 dage til den starter. Jeg har SÅ meget fortjent ferie, jeg har ikke haft ferie siden i sommers, og der havde jeg jo angstanfald hele min sommerferie, så juleferie kom hid!

Lidt mere om den angst

Jeg har i mange år haft det sådan, at en tanke kan sætte sig fast i mit hoved, altså en angst-tanke. Lidt ligesom hvis man har en sang på hjernen, som kører på repeat. Forestil dig den samme angst-tanke fylde dit hoved dag ud og dag ind konstant i et helt år. Det prøvede jeg engang, da jeg var 13 år gammel. Jeg var angst, virkelig angst for at blive psykisk syg. Det var der flere forskellige grunde til, noget jeg meget gerne vil uddybe en dag i et længere indlæg.

Jeg er heldigvis blevet bedre til ikke at lade disse angst-tanker sætte sig fast, men det sker alligevel en gang imellem at angsten fylder i flere uger. Jeg har dog nu i en lang periode, med hjælp fra mine angst-piller, kunne mærke, at de maks. får lov at fylde to dage i træk. De to dage mærker jeg ca. til hver 14. dag, har jeg regnet mig frem til. Jeg har nogle gange tænkt over, om det har noget med min cyklus at gøre. Angsten rammer ofte i den periode, jeg har ægløsning og 10-14 dage efter lige op til min menstruation. Men hvis jeg ikke er på mine angst-piller, fylder angsten næsten konstant i mit hoved, så på den måde kan det alligevel ikke have noget at gøre med min cyklus, tænker jeg. Hmm jeg ved det ikke.. Men de her piller gør ihvertfald, at jeg bliver mere ligeglad med angsten, jeg tænker ikke over hver en angst-tanke, som flyver forbi min bevidsthed, jeg kan bedre abstrahere fra dem, istedet for at lade mig distrahere af dem.

For to uger siden havde jeg et par dage, hvor angsten fyldte meget, og så kom den igen her igår. Jeg sad en time og var meget opslugt af angst-tankerne, jeg blev ked af det og utryg. Men fik tilsidst rejst mig op fra sofaen og prøvede at få min opmærksomhed hen på noget praktisk, ligesom jeg har skrevet om før. Det hjælper mig at være praktisk, når jeg bliver helt paralyseret af angsten og tvangstankerne.

Og det hjalp også igår, men jeg føler mig stadig mærket, det er det samme hver gang, det samme aftryk angsten efterlader, den samme triste stemning.

Men jeg har taget en beslutning. Det gjorde jeg faktisk for en uge siden, da jeg følte mig psykisk stærk igen – Jeg har tænkt de samme tvangstanker igennem 1.000.000.000 gange før, jeg har prøvet det her så mange gange, og det gør ingen forskel, så jeg kan ligeså godt lade være med at spilde min energi på det, stoppe mig selv med det samme og ikke tænke tvangstankerne til ende. For det er dér angsten bliver større og jeg bliver paralyseret. Den her konklusion giver måske ikke mening for andre, men det gør den for mig, og jeg vil virkelig prøve at efterleve den. Så kryds fingre for mig.

Nu vil jeg tage ud og spise med min mand, for han har inviteret mig ud, jeg skal bare lige huske en masse lommetørklæder, min læbepomade og næsespray. Den vinterforkølelse har virkelig ramt mig, men det skal ikke slå mig ud. Nope.

3. december

December er startet godt ud, jeg havde en rigtig god søndag med Frederik, hvor vi spiste varme boller om morgenen og drak kaffe. Min mandag var lidt anderledes, den startede med et maltrakteret kalenderlys, som Vilma havde haft en fest med, mens vi sov. Jeg har også draget en forkølelse til mig og lidt andet godt, men sådan er vinteren jo så dejlig.

Men selvom jeg er blevet forkølet, så synes jeg virkelig, at frostvejret klæder december, endelig noget blå himmel, helt frisk luft og en smuk morgen -og aftensol. Apropos det frost, så er det vist også ved at være på tide at få skiftet sommerdækkene ud med vinterdæk, det er faktisk lige sent nok.. ups. Godt min far ikke er fast læser herinde, han ville ikke være glad for at høre, at jeg ikke har fået gjort det endnu, eller rettere, jeg kan ikke finde ud af det, konklusion – Frederik må igang her i weekenden. Så er det også godt, jeg nærmest kun kører i kø på motorvejen både ind til Kbh og hjem igen, det går ikke så stærkt. Det er altid mig, som bruger bilen, jeg må hellere lige se at tage voksen-ansvaret for, at vi husker de dæk.

Der er virkelig meget, man skal huske som voksen.. Og det minder mig faktisk om, at jeg skal huske at få betalt vores licensregning, jeg glemte det i sidste måned (det er åbenbart mig, som får fakturaen i min e-boks, og jeg glemmer ofte at kigge i min e-boks). Jeg glemte også at aflevere mine biblioteksbøger i sidste måned, så jeg har fået en bøde. Jeg huskede dog kalendergaverne til vores kalenderleg på arbejdet idag, det er da altid noget, men det er åbenbart mere vigtigt for mig at huske, end at få vinterdæk på bilen, sådan er vi jo så forskellige.

Nå, men det er endelig jul og jeg har glædet mig til december. Jeg føler mig faktisk i sådan okay jule-stemning, der står også et juletræ på vores terrasse, det købte vi her i søndags.

Vilma er gået igang med at æde misteltenen, som er faldet ned fra vores loft, så nu vil jeg lige tage den fra hende, og bagefter hente Frederik fra job.

God tirsdag!