Sidste indlæg i 2019

Angsten ligger igen og lurer, men jeg prøver at abstrahere fra den, jeg mærkede især angsten igår, men jeg prøvede at fylde dagen med gode ting – Morgenen startede med to kopper kaffe og derefter kørte jeg hjem til min veninde til fødselsdagsbrunch. Vi havde, som altid, nogle hyggelige timer sammen, og jeg kunne være til stede, selvom angsten var i mit baghoved. Jeg besluttede mig efterfølgende for at handle ind til nytårsaften, hvilket var en noget stressende oplevelse, men det gik, og jeg tog det bare i mit eget tempo. Da jeg kom hjem, lavede jeg noget af maden, som vi skal have idag, bare for at hygge lidt med det og gøre noget godt for mig selv. Det hjælper som sagt altid for mig at lave noget praktisk, når jeg kan mærke angsten. Da jeg var færdig med det, tog jeg et stort glas hvidvin og satte “Bridesmaids” på, så jeg kunne grine lidt, og det hjalp, jeg elsker den film. Den er altid god at se, hvis man ikke har det helt trygt indeni.

Idag er det nytårsaften, det bliver en dejlig aften, Frederik og jeg skal bare hygge, spise god mad, drikke vin og selvfølgelig champagne når kl. slår 12. Jeg har også lavet jordbær med chokoladeovertræk, mmh, mmh, mmh, siger jeg bare, det er altså godt.

Pas godt på jer selv, hvis I skal ud og fyre noget fyrværkeri af, og husk lige de der sikkerhedsbriller!

Snart 2020

Smukt tal! Nu går vi snart ind i det nye år og jeg glæder mig. Jeg glæder mig faktisk altid til nytårsaften og til at afslutte året med manér, starte på noget nyt og friskt. Jeg ved godt, det hele bare er det samme dagen efter nytårsaften (krydret med tømmermænd) – men et nyt år er startet og det er en god følelse. År 2019 har både budt på gode og dårlige dage, det har egentlig været et ret almindeligt år. De bedste ting har været: at flytte sammen med Frederik, mit første år som studiesekretær på et universitet er gået og det har været -og er godt! Vi har fået vores kat Vilma, og min moster og tante fik endelig deres datter. Af de dårlige ting indtager angsten førstepladsen. Jeg havde en forfærdelig sommer pga. den, og et efterår, hvor jeg har skulle kæmpe mig tilbage igen, det er heldigvis lykkedes mig. Selvom det lyder klichéagtigt, så har det faktisk gjort mig en del stærkere.

Nytårsaften kommer til at foregå stille og roligt i år. Frederik er på arbejde, men når han han fri, henter jeg ham og så kommer han hjem til lækker middag og rødvin. Når klokken er ved at slå 12, går vi sammen med et vennepar ned til stranden med champagne og kransekage, der er god udsigt til fyrværkeriet, og jeg elsker fyrværkeri.

Jeg har til det nye år fire enkle nytårsforsæt, nogle ville nok kalde dem kedelige, men altså.. her kommer de:

  • Få ryddet op i alle mine billeder på computeren, de ligger i et stort rod
  • Spise flere grøntsager (jeg elsker grøntsager, men spiser ikke nok af dem)
  • Få gang i en ordentlig opsparing
  • Jeg har et kreativt projekt, som jeg håber, bliver en realitet

Sååå kom godt ind i det nye år – år 2020!

En dum jule-episode

Juleaften er ovre og igår stod den på afslapning herhjemme, idag sker der heller ikke andet en ren afslapning, jeg nyder det!

Frederik holdt jul med sin familie, og idag er han på arbejde, men vi skal heldigvis hygge imorgen og til julefrokost sammen hos min familie på lørdag. Jeg havde en dejlig juleaften med min familie, og dagen startede også godt, men da jeg var på vej i bil hjem til min moster og tante, oplevede jeg desværre noget meget væmmeligt, som jeg lige vil fortælle om.

Det er en køretur på lidt over en time, og jeg kørte alene, jeg hørte musik og glædede mig til at se min familie. Men da jeg er ca. 20 min. fra min jule-destination, skal jeg dreje til højre ud på en stor landevej, hvor nogle folk kører rimelig stærkt. Jeg kan se, der kommer en bil fra venstre, men jeg vurderer, jeg sagtens kan køre ud, men da jeg er kørt ud, og bilen fra venstre nærmer sig mig, begynder den at dytte og give mig det lange lys. Jeg tænker, at han måske syntes, jeg fejlvurderede hans fart og at han lige ville understrege det ved at dytte og give mig det lange lys. Jeg tænker først, fair nok, men så går det hurtigt op for mig, at han bliver ved med at give mig det lange lys. Han tænder og slukker det, tænder og slukker det, og han kører helt tæt på mig. Han sætter også højre blinklys til, så jeg tænker, at han måske gerne vil have mig til at dreje ind til højre og stoppe, så han kan komme forbi mig. Men noget indeni mig siger, at jeg ikke skal dreje ind til højre, jeg kan ligesom mærke, at han ikke har nogle gode intentioner overhovedet. Han er meget aggressiv i sin kørsel og bliver ved og ved med at give mig det lange lys og køre helt tæt på mig. Pludselig går det op for mig, at han følger efter mig. Jeg kører på små snirklede veje og skal dreje mange gange, men han kører med. Der bliver jeg virkelig bange, jeg prøver at tale mig selv ned, så angsten ikke løber af med mig. Han kører efter mig og chikanerer mig i 20 min.! Jeg når at ringe til min far for at sige, der skal være nogle ude i indkørslen, når jeg ankommer, for der er en, som følger efter mig. Manden i bilen bag mig følger mig hele vejen hjem til min moster og tantes indkørsel. Min far er endnu ikke ankommet hos min moster og tante, men min tante og min morbror står udenfor, da jeg kører ind med den anden bil i hælene. Jeg når lige at åbne min dør og ser så, at manden er på vej over mod mig med et sindssygt ansigtsudtryk. Han råber et eller andet med, at jeg godt nok var lang tid om at stoppe. Jeg lukker mig hurtigt ind i min bil igen og låser dørene. Min tante og morbror prøver at snakke med ham, men han er slet ikke til at snakke med. Han truer min morbror og går helt op i hovedet på ham. Min morbror får ham tilsidst til at køre væk, heldigvis, men inden han kører, når han lige at råbe, “jeg ved hvor I bor”, og så kører han to gange mod min morbror lige inden han stopper foran ham. Min morbror nåede heldigvis at tage et billede af nummerpladen, så vi fik ham anmeldt til politiet for chikane kørsel og trusler. De tog det alvorligt og ville lave en sag ud af det.

Så ja, jeg tog simpelthen en psykopat med hjem til jul. Utroligt hvad man kan nå at støve op på vejene. Jeg græd selvfølgelig efter den episode og det sad i mig hele aftenen. Jeg kan mærke, jeg stadig bliver rasende, når jeg tænker på det. Men der skete heldigvis ikke noget. Så et jule-tip fra mig: Husk at psykopater også kører rundt blandt os i trafikken, og tjek lige hvor jeres låseknap i bilen sidder, så man er forberedt, hvis man møder sådan en idiot på sin vej.

4. søndag i advent

Jeg har lige været i bad, og sidder nu med min kaffe og en (meget sund) rødbedejuice, som jeg ikke kan finde ud af, om jeg kan lide eller ej. Men jeg prøver at få lidt vitaminer i mig denne vinter. Idag skal jeg ud og skøjte i Enghaveparken på Vesterbro med min mor, lillebror og svigerinde. Så hyggeligt! Jeg er så småt ved at være lidt i julestemning og jeg har endelig juleferie, jaaaa.

En anden ting – Vilma er blevet teenager, ja det bliver katte åbenbart også. Så hun løber rundt i hele lejligheden konstant og tror hun er en stor tiger. Hun vil ikke sidde hos os, som hun plejer, hun er virkelig blevet en selvstændig lille dame. Jeg håber, når hun er ovre den periode, at hun bliver mere kælen og rolig igen, det er altså lidt hyggeligere, (ja, jeg er også menneske-egoist, og jeg ved godt, hun er et dyr, og ikke bare en hyggelig lille ting), men lige for tiden savner jeg hende altså som nuttet killing.

Imorgen er det lille-juleaften og den aften skal jeg holde jul hos min farmor og farfar med mine brødre og far. D. 24 – juleaften kommer til at foregå med min mors familie i år, hjemme hos min moster og tante, men min far skal heldigvis også med, (mine forældre er skilt). Så det bliver nogle dejlige dage med massere af kærlighed og god mad. To af mine absolutte yndlings ting – familietid og god mad.

Vi skal ikke have julegaver denne jul, min mor, moster og tante har sammen besluttet, at vi skal lege pakkeleg istedet med genbrugsgaver. Så vi skal hver især have 2 gaver med, som er fra en genbrugsbutik eller fra velgørenhed. Vi bliver 15 mennesker juleaften, så det bliver en kæmpe pakkeleg med 30 gaver, helt uden gaver bliver denne jul altså ikke.

En lille jule-update fra mig, god jul til alle!

Julens falske glæder

Der er så meget, man glæder sig til ved julen, og der er da meget af det, som holder, men altså.. der er også mange falske glæder ved julen. Dén glæde kan være minder, man husker, var vildt hyggeligt som lille, fordi man egentlig ikke vidste, hvor meget arbejde der lå bag. F.eks. brunkagehus, som min mor lavede i julen, da jeg var lille – tænk hvor meget arbejde der ligger bag, jeg orker næsten ikke engang at bage julesmåkager. Tag også de 24×3 kalendergaver, som mine brødre og jeg fik, indtil vores forældre valgte at gå over til adventsgaver, hvilket man virkelig godt forstår. Og historien om da vi hvert år i kulde, regn eller mudder fældede vores eget juletræ (en beslutning der kunne tage lang tid med tre små børn), og selvfølgelig skulle juletræet også være økologisk, og det her er tilbage i 90’erne, men min mor har altid været meget forud med øko og så meget andet, ja ja, det må man godt stolt sige højt. Jeg husker det hele som meget idyllisk, men kan godt se nu, med mine voksenøjne, at det ikke bare har været ren idyl. Så nu tager vi nogle eksempler fra min egen december dette år.

Værsgo, en liste over mine falske juleglæder, nærmere skuffelser:

  • Juletivoli – Meget smukt, men det regnede og regnede og regnede, da vi var der, så den julestemning man prøvede at komme i, skyllede ligesom væk i regnen
  • Vores kalenderlysdekoration – Blev smadret over en nat af Vilma, så nu står kalenderlyset helt kedeligt i en glaslysestage
  • Julepynt – Næsten alt vi har hængt op er faldet ned, pga., ja… tyngdekraften
  • Vores juletræ – Det bliver nødt til at stå udenfor ellers kravler Vilma op i det og splitter det ad, men det blæser åbenbart meget i Solrød, for det vælter hele tiden udenfor…
  • Julestemningen – Hmm.. den er der ikke rigtig, men jeg glæder mig til juleferie og til at være sammen med min familie
  • Julemusikken – Allerede træt af den, selvom jeg tvangsspiller det i bilen på vej til arbejde og på vej hjem igen, hvorfor? for at komme i julestemning, det virker bare ikke rigtig
  • Sne – Hvorfor føler jeg, det altid sneede i december, da jeg var lille? Måske er det bare noget, jeg har opdigtet, som et slags juleeventyr
  • Julemarked – Alt for mange mennesker

Og nu skal jeg nok stoppe, for jeg elsker faktisk julen, også selvom, apropos forventninger, at jeg ikke skal have for høje forventninger til den.

Imorgen tager Frederik og jeg ud for at købe julegaver efter arbejde (jeg har ikke købt en eneste endnu), og tilsidst runder vi af med at se d’Angleterres juleudsmykning, måske det kan få mig i julestemning?

Forventninger

Nu fik jeg ikke udgivet indlægget i fredags, mit indlæg om forventninger. Jeg løb rundt da jeg kom hjem fra arbejde, jeg skulle både nå at købe gaver ind til pakkeleg, bage en tærte og gøre mig klar til julefrokosten. Jeg nåede det hele og kom næsten til tiden. Og igår havde jeg tømmermænd hele dagen, jeg kan ikke tåle at drikke..

Så her kommer det – mit indlæg om:

Forventninger. Et ord jeg ikke er så glad for, eller måske mere betydningen der ligger bag ordet. Selvfølgelig skal man have forventninger til hinanden, men man skal ikke begrænse hinanden, og den begrænsning har jeg følt mig ramt af det sidste halve år. Ikke nok med at jeg har måtte begrænse mig selv i mit eget liv, i forhold til mit sociale liv, pga. angsten, men jeg har også følt mig begrænset af nogle få mennesker, som jeg ellers holder meget af. Den begrænsning mærkede jeg især ved deres skuffelse og uforståenhed, nogle gange ikke engang et tilbagesvar, når jeg måtte aflyse en aftale (eller 10), fordi jeg har skulle passe på mig selv og lytte meget til min krop.

Jeg har oplevet folk har taget det personligt, når jeg har måtte aflyse en aftale. Det kan jeg ikke sætte mig ind i, og her kommer hvorfor – Når jeg aflyser en aftale for at passe på mig selv, så er jeg jo selv ked af at måtte aflyse, det er ikke altid med min gode vilje, at jeg skal lytte så meget til min krops signaler, men det er simpelthen et vilkår i mit liv, og har især været det det sidste halve år.

Der er mange forventninger til en, både fra familie, veninder, kæreste, arbejde osv., men man må også godt udfordrer de forventninger. Man skal selvfølgelig leve op til de helt basale forventninger, men når det kommer til forventninger fra familie, veninder og kæreste (det er lidt noget andet med arbejdet), så må man gerne sige det højt, hvis man synes, der pludselig bliver sat urimelige forventninger til en, for ingen ejer dig.

Min mor sagde engang til mig, at hun følte jeg havde for mange forventninger til hende, og det satte en masse tanker igang hos mig. Jeg fik reflekteret over det, og jeg gav hende faktisk ret. Efter den opdagelse begyndte jeg at lægge mærke til, at jeg heller ikke bryder mig om, hvis folk har for store eller for mange forventninger til mig. Det synes jeg, egentlig ikke man kan tillade sig at have. Du kan ikke bestemme over en anden person på den måde, begrænse en person på den måde, så kan skuffelsen næsten kun blive stor og synlig, hvis man ikke lige sætter spørgsmålstegn ved sine egne forventninger til andre.

Jeg har ikke selv de store forventninger til andre, egentlig kun de helt basale, og med de helt basale mener jeg, at man behandler hinanden med respekt, omsorg, og med et udgangspunkt i, at de mennesker man har i sit liv vil en det bedste, også selvom de er i en periode, hvor de ikke kan være noget for andre. Det er okay, man ikke altid kan være noget for andre.

Jeg tror, den jeg har størst forventninger til, er min kæreste. Men vi lever sammen, har valgt at bo sammen og derfor kommer der automatisk også nogle forventninger til hinanden. Der har jeg helt bestemt selv været uretfærdig til tider, men jeg er også klar over, når det sker. Her handler det især om huslige ting, super kedeligt.

Men når alt dette så er sagt, så ligger der en underliggende forventning fra mig i dette skriv, for jeg forventer at de folk, som går rundt med mange forventninger til andre, skal skrue ned for dem. Når man elsker hinanden må man også have den rummelighed overfor hinanden.

Punktum.

Et lille pip fra mig

Frederik er taget til Malaga med nogle af hans venner. De skal fejre en vens 30 års fødselsdag hele weekenden, så ja, lidt misundelig er jeg da. Men jeg skal nok også finde på noget sjovt. Imorgen skal jeg b.la. til julefrokost med veninder, vi skal drikke rødvin, snakke, danse og selvfølgelig spise julemad, men jeg glæder mig mest til rødvinen og de lange snakke.

Rødvinen er tiltrængt efter en meget travl uge på arbejdet, jeg kan godt mærke det er lige op til juleferien – projekteksamener skal planlægges færdigt, semesterbeskrivelser skal rettes igennem en sidste gang, re-eksamener skal også planlægges, censormails skal sendes ud til mine eksterne censorer, planlægning af forårssemestret er i fuld gang, skemaer skal gå op, lokaler skal gå op… og jeg kunne blive ved, for ikke at tale om indbakken der hurtigt vokser med en masse mails og hasteopgaver, som pludselig kommer ind fra højre. Nå, men når det så er sagt, så elsker jeg faktisk mit arbejde, sådan har jeg det ihvertfald for det meste.

Men derfor kan man alligevel godt få brug for noget rødvin (og ferie!!) efter nogle travle uger (måneder), hvor det er gået lidt for stærkt på arbejdet. Jeg glæder mig til at få mere energi og overskud, og det tror jeg virkelig juleferien kommer til at give mig.

Imorgen kommer der et indlæg om forventninger, de forventninger man har blandt familie, arbejde, veninder, kæreste. Det er jo noget, man oplever nærmest hver dag, og noget jeg har tænkt meget over det sidste halve år. Som skrevet flere gange tidligere, så fik jeg jo et virkelig slemt angstudbrud i sommers, som varede det meste af efteråret også, og mens det har stået på, så har jeg haft svært ved at leve op til de forventninger, jeg har fundet ud af flere, end man måske lige går og tror, har til en. Noget som egentlig har gjort mig skuffet, altså jeg er blevet skuffet over de mennesker, som har haft forventninger til mig, måske mest fordi jeg ikke selv har de store forventninger til andre – ikke andet end at man skal være god, ordentlig og respektfuld overfor hinanden. Nå men mere om det imorgen.

Godnat fra Vilma og jeg, men først lige et opkald til Frederik, som jeg allerede savner.

Alt godt fra weekenden

Det har været en dejlig weekend, selvom jeg faktisk har været meget sløj. I fredags tog Frederik og jeg på La Glace (min advents gave til ham) og bagefter i Tivoli med min lillebror og svigerinde, det var en hyggelig og julet aften. Vi sluttede af med drinks på Trio, som ligger øverst i en af de der høje guld-bygninger overfor Tivoli. Det sted kan godt anbefales, rimelig dyrt, men jeg var heldig, for Frederik gav.

Min arbejdsdag i fredags var hård, jeg havde en stedprøve, som er en eksamen, hvor de studerende skal være fysisk til stede i fire timer og løse en eksamensopgave. Det kan godt være en ret hård omgang, når jeg skal afholde den slags eksamener, for der er næsten altid IT-problemer, og det var der også i fredags. Jeg løb rundt, bogstavelig talt, selvom jeg også havde booket en IT-vagt og en tilsynsførende, vi alle tre var godt pressede tilsidst. De studerende kom heldigvis smertefrit igennem deres eksamen og jeg fik bevilget lidt mere tid til dem af studienævnet. Så alt endte godt.

Udover ovennævnte stress, så skulle jeg også hjælpe med at pynte op til julefrokosten på arbejdet, for jeg er (var) jo, som skrevet i et tidligere indlæg, (ufrivilligt) kommet med i julefrokostudvalget, selvom jeg ikke engang selv kunne deltage i julefrokosten i år, jeg skulle jo ud med Frederik. Og puha et arbejde med slid og slæb af borde, stole, julepynt og madvarer, det er ikke særlig fedt, når man i forvejen er sløj… Det resulterede også i, at jeg glemte et vigtigt møde, jeg havde med en underviser, hvor vi skulle planlægge skema til næste semester. Men han kom heldigvis forbi mig og vi nåede det hele.

Jeg var smadret efter arbejde, men tog afsted med Frederik og det blev jo en virkelig dejlig aften. Dog var min sløjhed næste morgen blevet til ægte feber, så hele lørdagen gik med afslapning på sofaen, pudse næse, nyse, næsespray, kold klud på panden og en masse film.

Jeg er stadig sløj idag, men ikke som igår. Min mor kom forbi i formiddags og bagte julesmåkager med mig og jeg har allerede spist en halv bøtte, men altså, det er jo december. Nu sidder jeg med en klementin i hånden og “Forsidefruerne” på fjernsynet. Jeg er ikke klar til en ny uge, weekenden er gået alt for hurtigt, men det gør de jo altid, de er for korte. Jeg kan godt forstå mange mennesker bliver stressede af fuldtidsjob og en weekend der næsten kun lige når at gå igang, inden den igen slutter og mandag banker på døren. Men jeg kan heldigvis tælle ned til min 16 dages lange juleferie, så det gør jeg, og fra idag er der kun 12 dage til den starter. Jeg har SÅ meget fortjent ferie, jeg har ikke haft ferie siden i sommers, og der havde jeg jo angstanfald hele min sommerferie, så juleferie kom hid!

Lidt mere om den angst

Jeg har i mange år haft det sådan, at en tanke kan sætte sig fast i mit hoved, altså en angst-tanke. Lidt ligesom hvis man har en sang på hjernen, som kører på repeat. Forestil dig den samme angst-tanke fylde dit hoved dag ud og dag ind konstant i et helt år. Det prøvede jeg engang, da jeg var 13 år gammel. Jeg var angst, virkelig angst for at blive psykisk syg. Det var der flere forskellige grunde til, noget jeg meget gerne vil uddybe en dag i et længere indlæg.

Jeg er heldigvis blevet bedre til ikke at lade disse angst-tanker sætte sig fast, men det sker alligevel en gang imellem at angsten fylder i flere uger. Jeg har dog nu i en lang periode, med hjælp fra mine angst-piller, kunne mærke, at de maks. får lov at fylde to dage i træk. De to dage mærker jeg ca. til hver 14. dag, har jeg regnet mig frem til. Jeg har nogle gange tænkt over, om det har noget med min cyklus at gøre. Angsten rammer ofte i den periode, jeg har ægløsning og 10-14 dage efter lige op til min menstruation. Men hvis jeg ikke er på mine angst-piller, fylder angsten næsten konstant i mit hoved, så på den måde kan det alligevel ikke have noget at gøre med min cyklus, tænker jeg. Hmm jeg ved det ikke.. Men de her piller gør ihvertfald, at jeg bliver mere ligeglad med angsten, jeg tænker ikke over hver en angst-tanke, som flyver forbi min bevidsthed, jeg kan bedre abstrahere fra dem, istedet for at lade mig distrahere af dem.

For to uger siden havde jeg et par dage, hvor angsten fyldte meget, og så kom den igen her igår. Jeg sad en time og var meget opslugt af angst-tankerne, jeg blev ked af det og utryg. Men fik tilsidst rejst mig op fra sofaen og prøvede at få min opmærksomhed hen på noget praktisk, ligesom jeg har skrevet om før. Det hjælper mig at være praktisk, når jeg bliver helt paralyseret af angsten og tvangstankerne.

Og det hjalp også igår, men jeg føler mig stadig mærket, det er det samme hver gang, det samme aftryk angsten efterlader, den samme triste stemning.

Men jeg har taget en beslutning. Det gjorde jeg faktisk for en uge siden, da jeg følte mig psykisk stærk igen – Jeg har tænkt de samme tvangstanker igennem 1.000.000.000 gange før, jeg har prøvet det her så mange gange, og det gør ingen forskel, så jeg kan ligeså godt lade være med at spilde min energi på det, stoppe mig selv med det samme og ikke tænke tvangstankerne til ende. For det er dér angsten bliver større og jeg bliver paralyseret. Den her konklusion giver måske ikke mening for andre, men det gør den for mig, og jeg vil virkelig prøve at efterleve den. Så kryds fingre for mig.

Nu vil jeg tage ud og spise med min mand, for han har inviteret mig ud, jeg skal bare lige huske en masse lommetørklæder, min læbepomade og næsespray. Den vinterforkølelse har virkelig ramt mig, men det skal ikke slå mig ud. Nope.

3. december

December er startet godt ud, jeg havde en rigtig god søndag med Frederik, hvor vi spiste varme boller om morgenen og drak kaffe. Min mandag var lidt anderledes, den startede med et maltrakteret kalenderlys, som Vilma havde haft en fest med, mens vi sov. Jeg har også draget en forkølelse til mig og lidt andet godt, men sådan er vinteren jo så dejlig.

Men selvom jeg er blevet forkølet, så synes jeg virkelig, at frostvejret klæder december, endelig noget blå himmel, helt frisk luft og en smuk morgen -og aftensol. Apropos det frost, så er det vist også ved at være på tide at få skiftet sommerdækkene ud med vinterdæk, det er faktisk lige sent nok.. ups. Godt min far ikke er fast læser herinde, han ville ikke være glad for at høre, at jeg ikke har fået gjort det endnu, eller rettere, jeg kan ikke finde ud af det, konklusion – Frederik må igang her i weekenden. Så er det også godt, jeg nærmest kun kører i kø på motorvejen både ind til Kbh og hjem igen, det går ikke så stærkt. Det er altid mig, som bruger bilen, jeg må hellere lige se at tage voksen-ansvaret for, at vi husker de dæk.

Der er virkelig meget, man skal huske som voksen.. Og det minder mig faktisk om, at jeg skal huske at få betalt vores licensregning, jeg glemte det i sidste måned (det er åbenbart mig, som får fakturaen i min e-boks, og jeg glemmer ofte at kigge i min e-boks). Jeg glemte også at aflevere mine biblioteksbøger i sidste måned, så jeg har fået en bøde. Jeg huskede dog kalendergaverne til vores kalenderleg på arbejdet idag, det er da altid noget, men det er åbenbart mere vigtigt for mig at huske, end at få vinterdæk på bilen, sådan er vi jo så forskellige.

Nå, men det er endelig jul og jeg har glædet mig til december. Jeg føler mig faktisk i sådan okay jule-stemning, der står også et juletræ på vores terrasse, det købte vi her i søndags.

Vilma er gået igang med at æde misteltenen, som er faldet ned fra vores loft, så nu vil jeg lige tage den fra hende, og bagefter hente Frederik fra job.

God tirsdag!