En gang om måneden

Så blev det tid igen, jeg er på tredjedagen, og det er altid den værste dag for mig.

En gang om måneden, hver evig eneste måned, fra vi kvinder er teenagere til vi bliver 45-55 år ca., så bløder vi. Det er virkelig mange år i en kvindes liv, at man hver måned bløder 5-8 dage, det er hårdt og det kan være en smertefuld omgang. Jeg tænker ikke ovenstående, er en overraskelse, det går jeg ihvertfald ikke ud fra, men alligevel er menstruation stadig sådan et “tys tys” emne for nogle mænd og kvinder. Der er folk, som ikke synes, man skal snakke højt om menstruation og sammenligner det med lort (wtf…) det skal ligesom foregå i det private… Og der bliver jeg træt! Så træt. Det er kropsforskrækkelse på højt plan, ligesom der også findes folk, som åbenbart bliver stødt, når en kvinde ammer sit barn offentligt, giver sit lille barn mad. Hvordan kan man blive stødt over det? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Min mor og jeg snakkede igår om amning, og at de folk, som har den mening om at amning i det offentlige rum er et no-go, afslører sig selv, de afslører deres måde at se på kvindekroppen. De ser kvindekroppen som noget seksuelt og at bryster er noget, man skal gemme væk. Ja, kvindekroppen kan også være seksuel, men kvindekroppen kan ligesom mandekroppen være mange andre ting end det. Grunden til vi kvinder overhovedet har bryster, er fordi vi skal kunne give vores børn mad, det er samfundet som gennem mange årtier, har gjort bryster til noget seksuelt. Ligesom det er samfundet, der har gjort menstruation til noget ulækkert og som noget, der skal gemmes væk. Der er så mange meninger og holdninger om og til kvindekroppen, det er der slet ikke til mandekroppen, slet ikke på det niveau. Kvindekroppen er virkelig et diskussionsemne, som der bliver skrevet adskillige artikler om.

Min mor skrev igår denne kommentar til en kritisk artikel om offentlig amning:

“Hvis kvinder skal være en del af hele samfundet og ikke bindes til hjemmet mens de ammer, må amning på offentlige steder anerkendes og beskyttes, også når kvinden har brug for at ligge ned ved amningen.
Amning er en af de mest betydningsfulde og meningsfulde handlinger et menneske kan udføre. Behandl ammende kvinder derefter”.

Jeg kan ikke være mere enig – mor du er så klog!

Min mor er uddannet lærer og har altid været et meget reflekteret menneske, som har givet så meget godt videre til mig. Tak mor! Og tak fordi vi altid har kunne snakke om sådanne ting, og at der ikke har været noget “tys tys” over menstruation hjemme hos os, det gør også, at jeg altid har hvilet i min krop.

Jeg skal mødes med min veninde Linnea senere idag, og vi snakker også om alt, så jeg tror, jeg vil tage de her to emner med videre til vores samtale, for det er sådan en vigtig snak. Min veninde Linnea har lært mig meget om feminisme og for et år siden, ville jeg aldrig have skrevet sådan et indlæg her, jeg ville simpelthen ikke turde det, hvilket er vildt nok – de to mest naturlige ting i verden, som vi kvinder gennemgår, turde jeg ikke skrive om for et år tilbage. Det siger alt om samfundets normer og holdninger til det her, så sørgeligt. Men det mod giver både min mor og Linnea mig gennem vores samtaler, så lad os snakke mere og højere om de ting kvindekroppen gennemgår og lad os ikke skamme os over det.

Til Aalborg og hjem igen

Jeg ligger i min seng allerede, med trætte øjne og er helt klar til at sove. Det har været en lang dag, men en god en af slagsen. Jeg stod op kl. 4.30 imorges, fordi jeg skulle i lufthavnen og med flyet til Aalborg kl. 7.30. Jeg er ikke et morgenmenneske, men det gik faktisk godt, jeg nåede endda en kop kaffe, inden jeg smuttede ud af døren. Da flyet landede kørte mine kollegaer og jeg med en taxa videre til Aalborg Universitet, (jeg er studiesekretær på Aalborg Universitet, men i København), så idag skulle mit team og jeg over til vores jyske kollegaer.

Vi havde et seminar og var færdige ved 14 tiden, derefter smuttede os fra Sjælland mod Aalborg lufthavn igen, så vi kunne komme hjem til København. Ude godt men hjemme bedst.

Så nu er jeg træt, men jeg har nydt dagen. Jeg føler mig egentlig også ret sej, at jeg tager afsted og er med til det hele, selvom jeg kan mærke angsten og uroen ånde mig i nakken. Den sociale angst kommer nogle gange op til overfladen, når jeg skal sådan noget her, men jeg fik den holdt nogenlunde i baggrunden idag og kunne være tilstede med både ægte smil og grin.

Og nu ligger jeg her under min varme dyne, helt træt og glad.

Passiv

Jeg føler mig lidt som en passiv tilskuer til mit eget liv de her dage, det er en følelse som udspringer sig af det angstdyk, som jeg oplevede torsdag og fredag. Det angstdyk gik også ind og rev sår i min weekend, jeg var nervøs i kroppen lørdag, og jeg var irritabel i kroppen igår blandet med en tristhed.

Det har ellers været en weekend med hyggelige ting. For i lørdags var vi til Frederiks lillebrors fødselsdag og igår var vi på Gisselfeld slot til julemarked, men jeg nød det bare ikke sådan rigtig. Det er lige præcis derfor, jeg hader min angst, den ødelægger noget, som jeg normalt ville nyde. Den overskygger min glæde og gør mig grå indeni.

Hvis jeg ikke havde angst og tvangstanker, så tror jeg ikke noget kunne ødelægge min dag. For min angst har alligevel lært mig nogle gode ting, nemlig at glæde mig over små, simple ting i hverdagen og jeg kan ikke blive irriteret over en mørk mandag, eller jo jeg kan godt blive irriteret, men det kan ikke ødelægge min dag, slet ikke. Det eneste der faktisk kan ødelægge min dag, det er min angst, (og hvis dem jeg elsker, oplever noget dumt).

Så angst, hvad gør jeg med dig? Jeg ved det ikke.

Lige nu er jeg bare en passiv tilskuer, prøver at acceptere jeg har det sådan her. Jeg tager på arbejde, drikker kaffe, smiler, kører hjem igen, altså gør det, jeg skal, men uden at have mig selv helt med. Måske er det okay en gang imellem bare at slå autopiloten til..

Ja. Så det gør jeg.

Jeg får lyst til at skrige

Nå… så vendte tvangstankerne tilbage, det var virkelig slemt igår, det er blevet bedre igen idag heldigvis. Men igår kørte mine tanker rundt i ring hele aftenen, og katastrofetankerne voksede og voksede. Til sidst lagde jeg mig ind i min seng og havde bare lyst til at sove, Frederik var på arbejde til kl. 22, så jeg var alene. Men jeg nåede kun at ligge i sengen i 5 min., så var jeg ved at blive sindssyg af den der skide hyletone, som er sådan, jeg er begyndt at beskrive min angst og tvangstanker.. En hyletone som er der konstant, når jeg har det som ovenstående, en hyletone som bliver værre, jo mere jeg fokuserer på den, hvilket er umuligt ikke at gøre, når man lider af tvangstanker.

Jeg ringede til Frederik efter jeg stod op af sengen og det hjalp at beskrive det for ham, jeg blev mere rolig og stoppede for en stund den tankestrøm, som skaber en dominoeffekt af andre dårlige tanker og følelser. Derefter lavede jeg lidt praktiske ting, tog vasketøj ned, satte opvaskeren igang og fjernede makeup, det hjælper meget bare at lave noget helt lavpraktisk, når jeg har det sådan. Men hvis jeg ikke stopper mig selv i de her tanker, så bliver jeg nærmest helt paralyseret, altså jeg kan ikke bevæge mig både fysisk og psykisk, jeg sidder bare og stirrer helt opslugt af mine katastrofetanker og angstfølelser. Fuck det er væmmeligt og jeg får følelsen af at intet nogensinde bliver godt igen. Det hele føles så uvirkeligt og jeg tænker så irrationelt, når jeg har det på den måde.

Jeg er træt af den skrøbelige energi, jeg besidder.. Der skal ingenting til, så vælter det hele igen. Jeg får lyst til at skrige, men jeg sidder bare her.

Onsdagstanker

Jeg fik set min lille nyfødte kusine allerede igår aftes, og hun er helt perfekt, så fin og meget dejlig. Hun er virkelig ventet, så det var en kæmpe glæde at se hende ligge på min mosters mave, en lille velskabt baby.

Min moster er min gudmor, og jeg blev simpelthen spurgt igår, om jeg vil være min kusines gudmor! Det gjorde mig SÅ glad, at de spurgte mig. Det er virkelig specielt og første gang, jeg får den titel.

Imorgen er det torsdag, lille fredag.. og jeg ser frem til weekenden. Der er meget med planlægning af eksamener, planlægning af forårssemestret, som fylder helt utrolig meget for tiden, selvfølgelig, for jeg er studiesekretær på et universitet, så det er nogle af mine hovedopgaver. Men jeg kan godt mærke, jeg er træt og ikke har haft ordentlig ferie i lang tid, for da jeg havde sommerferie, var der jo kun én ting der fyldte, og det var min angst, som var gået amok, efter jeg var stoppet på mine angstpiller. Frederik og jeg havde alligevel en rigtig god uge på Mallorca i august måned, men der var jeg lige startet på pillerne igen, så træthed fyldte en del på den ferie.

Juleferie kom, kom, kom, jeg glæder mig til 2 ugers ferie, og der er lige præcis én måned til, jeg går på juleferie, så det kan jeg begynde at tælle ned til.

Godt!

Rødvin på en mandag er undervurderet, hold da op det er skønt med sådan et (kæmpe) glas efter arbejde! Jeg havde travlt idag på kontoret, men jeg nåede alt det, som jeg havde på listen, så nu belønner jeg lige min egen indsats med to (måske tre) glas rødvin.

Frederik laver lasagne, Vilma ligger i vindueskarmen og jeg sidder godt i min sofa og glæder mig til imorgen. Imorgen kommer min lille kusine nemlig til verden, min moster får et planlagt kejsersnit og jeg håber, jeg kan køre til Slagelse på onsdag og se hende.

Det hele er rimelig idyllisk, ja simpelthen idyllisk, for tiden (det hører altså til sjældenhederne, når man lider af generaliseret angst), men der er meget godt, der skal ske de næste par måneder. Jeg har det godt, det er jul om lidt og som skrevet tidligere brygger jeg på en udvidelse af mit skriveri, spændende, men nu må vi se, hvad det bliver til, så jeg siger intet højt endnu.

Nå, men hvis jeg skal nævne min top tre for idag, som var alt andet end idyllisk, så kommer den her:

  1. Jeg fandt idag ud af, at billedet af en muggen tærte, som er sat op på min arbejdsplads’ køleskab, til skræk og advarsel for alle, vist egentlig er min gamle tærte.. Så den skæld-ud-smøre, der er skrevet under det billede af den mugne tærte, er faktisk henvendt til mig, uden nogle ved, at det er min tærte, som jeg havde glemt alt om i det køleskab. Lidt pinligt, jeg har bare givet alle ret i, hvor klamt og dovent det er. Haha og så viser det sig, at det er min egen mugne tærte..
  2. Jeg sov over mig imorges, så jeg kom næsten 10 min. for sent til mit møde (jeg selv havde arrangeret) med julefrokostudvalget, som jeg nærmest er blevet tvunget til at være med i, jeg deltager ikke engang selv i julefrokosten på arbejdet i år
  3. Jeg kom til at bøvse på arbejdet idag, sådan ret højt, men det lød som et hik istedet, ved ikke, hvordan det hænger sammen, men jeg har prøvet bøvse-hikket før, så min kollega troede heldigvis bare, det var et kæmpe hik

Og selvom de tre ovenstående overhovedet ikke er slemme, så bare vent og læs med, dem er der også massere af i min hverdag 🙂

En dejlig weekend med angst på retur

Min weekend har budt på lidt af hvert:

En fredag aften hos min mor med mine brødre og svigerinde. Vilma var faktisk også med, jeg vovede den 30 min. lange køretur (hun sad selvfølgelig i en transportkasse), og hun tog det ret flot.

Igår slappede jeg af i sofaen med kaffe og film, indtil min kusine kom ved 15 tiden. Jeg havde handlet lidt julet ind, b.la. noget gløgg og brunkager, tændt stearinlys og sat lidt julemusik på, for det er begrænset, hvor meget man lige får julet sammen i december med alle. Der er så mange andre aftaler og meget andet familie man også skal se. Vi drak vin og spiste dejlig mad, vi elsker begge mad (meget!), og der var selvfølgelig sovs til, når nu jeg havde et lille juletema kørende herhjemme.

Idag sov Frederik og jeg længe, da vi vågnede tog Frederik på tur med to af sine venner og jeg satte mig i sofaen, igen med kaffe, Vilma ved min side og “Keeping up with the Kardashians” som underholdning, perfekt søndags-underholdning!

Da Frederik kom hjem igen, sad jeg stadig limet til sofaen, han lagde sig med sin Ipad og jeg kunne se videre på mit reality.

Vi har nu været ude og handle ind til aftensmad, fiskefrikadeller, som Frederik vil lave, dejligt, så kan jeg bare sidde her ved min computer. Jeg har også lige været lidt på min arbejdsmail, for i fredags på arbejdet skulle jeg asap have svar fra tre forskellige censorer, om de kunne agere censor for en af mine uddannelser i december. Da jeg gik jeg hjem fra arbejde i fredags, manglede jeg stadig svar fra én censor, men han har svaret mig i dag, så nu har jeg det på plads! Det var lidt af en lettelse.

Jeg tænker, jeg også lige vil runde lidt af med en opdatering af min angst, som jeg mærker er på vej retur. Jeg skrev jo i sidste uge, at jeg havde mærket ret meget til den, og så pludselig fra den ene dag til den anden, jeg mener det var tirsdag til onsdag, så forsvandt meget af den. Jeg ved ikke helt, hvad der gjorde, at den begyndte at miste sit greb i mig, det gjorde den bare helt af sig selv. Nogle gange er det uforklarligt, hvad der både trigger den og hvad der får den til at gå igen. Men det er skønt, for jeg kan mærke, min selvtillid og mit selvværd bliver bedre, når angsten ikke er så meget til stede. Jeg har mere overskud og tror mere på mig selv, og vigtigst af alt, selvbevidstheden går i baggrunden og er ikke en konstant hyletone i mine ører.

Så bare kom an mandag, jeg har egentlig ret godt styr på det hele lige for tiden.

Lidt (meget) info

Udover at jeg elsker at skrive, så er der også nogle andre facts, som I læsere måske vil synes, er meget underholdende at vide om mig:

  • Jeg er super dårlig til at svare på SMS’er og messenger, og jeg har sjældent min telefon på mig, når jeg er hjemme
  • Jeg kan godt lide regnvejr, det har jeg ikke altid kunne, men jeg sætter virkelig pris på regnvejrsdage, der er noget meget hyggeligt over det. Man putter lidt mere under dynen, drikker noget varmt, spiser kage (JO det gør man!), har stearinlys tændt og finder måske en god podcast, film eller serie
  • Jeg elsker en god gyserfilm! Især også på en regnvejrsdag
  • Jeg er konfliktsky, men har et stort temperament, hvilket er to meget modstridende sider, som tit kæmper med hinanden
  • Og selvom jeg er konfliktsky, finder jeg mig ikke i noget uretfærdigt eller hvis folk går over min grænse, det kan også være lidt svært at forene de to følelser
  • Jeg hader at tale i telefon, det kan nærmest give mig sådan en angstfølelse, det er meget underligt og jeg ville ønske, jeg ikke havde det sådan
  • Jeg ser egentlig ikke mig selv som en, der godt kan lide at se reality tv, men altså, hvis jeg skal være helt ærlig overfor mig selv, så elsker jeg faktisk programmer som “Forsidefruer”, “Til middag hos” (hvis man kan kalde det et reality program?), og, og, og, “Keeping up with the Kardashians” !
  • Mine yndlings podcasts: “Fries before guys” (har jeg vist nævnt et par gange før i andre indlæg), “Vild med svans”, “Krøllet kærlighed” og “Mørkeland”
  • Jeg elsker også når det sner, den hænger meget sammen med regnvejrspunktet, og så kan jeg bare rigtig godt lide at gå ture i sne. Der er også noget nostalgisk over sne. Det sneede ofte på min fødselsdag, da jeg var lille, og det gjorde bare januar smukkere (jeg er et ægte vinterbarn, født i januar, og har altid skulle høre på at de fleste folk mener, at januar er den værste måned på heeeele året…)
  • Jeg prøver at være mere ligeglad med grammatisk korrekthed, noget som jeg normalt går meget op i, men jeg øver mig i at være mindre perfektionistisk på det punkt, ellers kan man bruge laaang tid på et indlæg, og det er som om alt det sjove går lidt af, hvis det grammatiske fylder for meget
  • Jeg er ikke materialistisk, eller jo lidt hvad det angår tøj, men alt andet materielt er så ligegyldigt for mig – min computer er snart 7 år gammel (gode gamle MacBook), og jeg har faktisk ikke planer om at købe en ny. Min taske, som jeg bruger hver dag, er fra H&M. Derudover er den dyreste taske, jeg ejer, en lille sort Decadent taske, som jeg fik for 7-8 år siden af mine forældre i julegave. Ja, jeg passer ret godt på mine ting, vidner min computer og Decadent taske om 😀
  • Jeg overvejer at få pandehår, det er en overvejelse, som kommer og går, det har den faktisk gjort i mange år, så måske skulle jeg bare springe ud i det
  • Og sidste lille info for denne gang – Jeg elsker koriander!

Fuck altså…

Sådan startede min dag. For Vilma faldt imorges ned fra en høj vindueskarm og slog sit hoved.. Det var simpelthen så synd for hende og jeg begyndte at græde, hun gik helt skævt efter det fald. Jeg arbejdede heldigvis hjemme idag og Frederik havde fri, så vi var her, da det skete og kunne køre til dyrlægen med det samme. Hun har fået en hjernerystelse, så hun sover, sover og sover, hvilket ikke ligner Vilma, der er næsten altid gang i hende. Men hun har heldigvis lige været oppe og få lidt mad og drikke, så det er jo et godt tegn. Jeg fik mig en slem forskrækkelse og nåede at tænke de værste katastrofetanker. Da dyrlægen heldigvis “bare” sagde hjernerystelse og at hun kunne komme med hjem med det samme, blev jeg straks ramt af tanken om, når jeg en dag får børn, hvordan mon ikke det bliver? når jeg allerede nu kan gå helt i gulvet over at min kat kom til skade. Det bliver jo forfærdeligt, jeg lider så meget af katastrofetanker i forvejen og det bliver da slet ikke bedre, når jeg en dag får børn..

Nå emneskift, så jeg ikke dvæler ved de tanker – Efter den tur til dyrlæge må jeg tilstå, at hvis min økonomi ikke var hårdt presset i forvejen, så er den det ihvertfald nu. Og fordi jeg har haft så mange uforudsete udgifter de sidste par måneder, som to tandlægeregninger, nye bremser til bilen, penge der skal betales tilbage i boligstøtte… og jeg kunne blive ved og ved og ved, så har jeg ikke har haft noget at spare op af, som f.eks. til en uforudset tur til dyrlægen.. Jeg bliver så irriteret på mig selv, for sådan noget skal man sgu da have styr på..

D. 11. nov. er det idag, og jeg glæder mig allerede (meget) til at få løn! Hvornår sker det, at jeg har penge til hele måneden? Og med det mener jeg altså ikke sådan mange penge, nej, bare så jeg ca. har lidt under 100 kr. at leve for om dagen. Det synes jeg ikke, er meget at bede om.. eller er det? Måske har jeg bare et helt skævt syn på min økonomi, måske er der sådan en pengesandhed, som jeg bare ikke har opdaget? Jeg føler mig slet ikke spor voksen, når jeg har det sådan her, hvilket har været en gennemgående følelse de sidste mange måneder..

Jeg må krydse fingre for, at jeg i år vinder den million på juleskrabekalenderen. Please..

Hej angst, nu må du gerne gå igen

Hmm den sidste uge har været lidt hård.. Jeg har mærket meget til den her generaliseret angst, som jeg lider af i perioder, og som jeg får medicin for. Så det gør mig lidt utryg, når jeg mærker til den, for jeg tager jo medicin, så jeg føler egentlig, den slet ikke burde kunne titte frem fra sit skjul. Jeg bliver bange for det ikke stopper, når angsten kommer igen, ligesom førhen, inden jeg startede på min medicin, for der var den der hele tiden. Men jeg kan så mærke, at jeg faktisk er blevet bedre til at berolige mig selv med ord som; “den er her bare lige nu pga. for lidt søvn og fordi der er travlt på mit arbejde disse dage.” Også ord som; “den skal nok smutte igen, den er her bare lige lidt, og det er egentlig okay, du skal ikke være et overmenneske, du skal ikke være perfekt.”

Og lige netop ordet perfekt, (lorte ord), har for mig været en torn i øjet og har været dét der holdt mig fanget i den her sociale angst, jeg begyndte at mærke til, da jeg var 18 år. Som så senere hen udviklede sig til generaliseret angst. Generaliseret angst er, når angsten bare hele tiden er der, der er ikke noget bestemt, der behøver at trigge den, den er der ligesom bare konstant til stede i kroppen – Et resultat af at ens nervesystem har været på overarbejde alt for længe.

Nå, men jeg beroliger mig selv med, at den ikke kommer til at manifestere sig i min krop igen, det er simpelthen ikke muligt. Den går væk igen, og kommer også igen, men det gør ikke noget, for den er et symptom på, at nu skal jeg lige passe på mig selv. Den hjælper mig egentlig, men den hjælper mig mest, når den også ved, hvornår den skal smutte igen. Og til det, så har angsten med tiden og med hjælp fra medicinen fået en bedre situationsfornemmelse, heldigvis!

Vilma ligger ved siden af mig i sofaen, mens jeg skriver det her, og Frederik ligger og får en lur. Vi skal til Phlake koncert i aften, så der skal lige slappes lidt af inden især for mit vedkommende, så jeg virkelig kan nyde aftenen uden angsten.

Så hej angst, tak fordi du passer på mig, jeg har mærket dig nu og ved hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv, så nu må du gerne gå igen! Hej hej