Let it go…

Jeg har besluttet mig for at år 2020 skal være det år, hvor jeg får ting ud af mit system – forskellige traumer, dårlige minder og ting jeg hænger fast ved, det skal ud af mit system, så det ikke får lov at fylde på samme måde mere. Det vil stadig være en del af mig og mit liv, og angsten vil nok altid være til stede, men jeg har mere og mere kontrol over den. Og med det mener jeg, at jeg egentlig prøver at gøre det modsatte, ikke at kontrollere den, men lade den sive ind og ud af min krop og mit sind, acceptere den og ikke hænge for meget fast i den med mine katastrofetanker, som tager til jo mere jeg prøver at få kontrol over dem. Man kan ikke kontrollere og styre sin angst og tanker, men man kan begynde at lade det flyve “frit” som strøtanker, og ikke hænge fast. Det jeg beskriver her, kan man kun, hvis man er et nogenlunde godt/okay sted i sit liv, og har et selvværd som fylder mere på den gode måde end den dårlige måde. Jeg har selv været der, hvor jeg slet ikke ville kunne mestre ovenstående, bla. igen i sommers, det er først de seneste to år, jeg er begyndt at kunne det, og det var mine angst-piller, som hjalp mig med at komme dertil. Jeg kunne ikke selv, for jeg gik fra nul til 100 på et sekund, når jeg mærkede angsten, det gør jeg ikke, når jeg er på mine angst-piller og derfor kan jeg bedre bruge de metoder, der virker for mig, for ikke at tage angsten og tvangs -og katastrofetankerne for alvorligt.

Så jeg vil over 5-6 dele (indlæg) fortælle om min angst fra start til hvor jeg er nu. Det første indlæg kommer imorgen, jeg er igang med at skrive på det, men det tager noget tid for mig, det er meget personligt, men samtidig også noget jeg vil kunne dele med andre. Jeg har nemlig selv manglet personlige beretninger og erfaringer fra folk med angst alt den tid, jeg har haft angsten tæt på mig. Der er heldigvis begyndt at komme flere af disse beretninger, men der er stadig mest at finde fakta og faglitteratur, artikler fra fagpersoner og psykologer om angst og andre psykiske lidelser. Det har jo været et kæmpe stort tabu, og er det egentlig stadig på mange måder. Men det er godt at høre det fra de personer, som virkelig oplever det og lever med det, for først der, begynder man ikke at føle sig så alene med det. Man har brug for at kunne relatere. Så jeg vil begynde at åbne mig rigtigt op omkring min angst med detaljer, oplevelser osv., på den måde kan det hjælpe andre og også mig selv, det skal ud, jeg skal slippe det.

Siden sidst

Er der sket lidt.

  • Vi har fået en ny seng herhjemme! Det bedste køb i laaang tid (og dyreste), men alle pengene værd, især for sådan en som mig, som elsker at sove.
  • Jeg er blevet 26 år, igår. Jeg arbejdede hjemme og Frederik havde fri, så vi tog en rolig morgen med dejlig morgenmad. Om aftenen var vi ude at spise italiano. Da vi kom hjem igen, kom to af vores venner forbi til vin og Uno.
  • På tre dage er det lykkedes mig at planlægge re-eksamener for 26 forskellige studerende, samtidig med at jeg også jonglerer med 100 andre opgaver op til forårssemestret, som starter liiige om lidt. Wow
  • Der er også sket det, at Vilma har fået ormekur denne uge, så behøver jeg vist ikke at sige mere….
  • Og jeg har planlagt fødselsdagsbrunch for min familie imorgen, jeg er bare lige kommet i tanke om, at jeg har glemt at købe æg og bacon.. Men cavaen har jeg da selvfølgelig husket, og Cocio’en (og browniekagen).

Jeg ligger i sengen, mens jeg skriver det her indlæg. Jeg er træt, det samme er Frederik, så vi er simpelthen allerede gået i seng. Nu vil jeg lukke ned og overtale ham til at se en gyser sammen med mig.

God weekend 🙂

S for..

Søndag. Ja søndag, og den dag kan godt være fyldt med en slags melankoli, en melankolsk stemning – noget rart er ved at slutte, og imorgen ringer vækkeuret alt for tidligt. Jeg har virkelig nydt, at kunne sove længe i min ferie, det er næsten noget af det, jeg har nydt mest. Jeg elsker at sove, og jeg elsker at kunne planlægge dagen ud fra, hvad jeg har lyst til lige netop den dag, som man jo ofte kan, når man har ferie. Men en anden ting jeg også elsker, det er faktisk hverdagen, og det bliver jeg altid mindet om, når jeg har haft ferie. Hverdagen.. den er faktisk ret så dejlig, ihvertfald hvis man har et job, som man godt kan lide. Hvis man ikke har det, kan jeg godt forstå, man ikke er så stor en fan af hverdagen, arbejdet fylder jo det meste af ens uge.

Kl. er nu 21.58 og jeg skal til at smutte i seng, så jeg kan være nogenlunde frisk til vækkeuret ringer. Jeg skal have en stor kop kaffe med i bilen imorgen tidlig, og tændt for varmen i sædet, og og og endelig et nyt afsnit af Mørkeland! De har også holdt ferie. En anden god og vigtig ting ved hverdagen er, at de Podcasts man lytter til, udkommer igen.

I får lige to billeder med af min søndag. Vilma er selvfølgelig med på dem begge (man er vel kattedame). Et billede hvor jeg prøver at få hende til at sidde stille, mens vi kigger ind i kameraet.. lykkedes ikke, og et andet billede af hende, hvor hun er kravlet ind i skabet mellem Frederiks tøj. Hun er en lille bisse meeeen en meget nuttet bisse, nuttet med stort N (of course)!

Hej fredag

Bridget Jones, en øl, chokolade og bloglæsning står min aften på, nok også X-Factor senere. Vilma sover, Frederik er ude med en ven og jeg vil bare gerne slappe så meget af som muligt, inden mandagen starter. Jeg har lige en enkelt veninde-aftale imorgen, som måske også byder på en gåtur med hendes lille nye hundehvalp, det glæder jeg mig til!

Jeg ville bare lige hurtigt tjekke ind, og hey, prøv lige at se sidens nye look, jeg synes selv, det er blevet ret godt, et friskt pust. (OBS! man kan vist kun se det meste nye på siden, hvis man sidder på computeren og ikke telefonen). Og nu kommer jeg også til at poste lidt billeder hid og der til mine indlæg.

D. 2. januar

Det har indtil videre været en stille og rolig start på det nye år. Igår slappede Frederik og jeg af hele dagen, spiste (selvfølgelig) mad fra Mc’Donalds og så film. Idag har vi været ude og gå en lang tur på et par timer (!). Jeg havde fået ondt i mine knæ i juleferien, jeg tror simpelthen det er fordi, jeg ikke har rørt mig nok, så jeg håber den lange gåtur, hjælper på det. Indtil videre føles det sådan.

Frederik står og laver en simregryderet, lækkert! og jeg har lige googlet efter en ny seng. Jeg har fundet en, en mørkeblå seng, den er både bred og lang (høhø), så det er lige sådan en, vi skal have. Frederik er en meget høj mand med breeede skuldre, så vi skal have god plads, ellers ligger vi dårligt i løbet af natten.

På mandag er min ferie slut og hverdagen kalder igen, men det gør mig egentlig ikke noget, jeg glæder mig (sådan da) til at komme tilbage på arbejdet. Der bliver travlt i januar måned, der er både eksamener, re-eksamen og den sidste planlægning af forårssemestret. Men den klarer jeg.

Næste torsdag sker der en ret stor ting – jeg fylder 26 år! Officielt tættere på de 30 end 20. Men det gør mig heller ikke noget, jeg er klar til de 26, jeg kan mærke det bliver et godt år 🙂 Det krydser jeg ihvertfald fingre for.

Sidste indlæg i 2019

Angsten ligger igen og lurer, men jeg prøver at abstrahere fra den, jeg mærkede især angsten igår, men jeg prøvede at fylde dagen med gode ting – Morgenen startede med to kopper kaffe og derefter kørte jeg hjem til min veninde til fødselsdagsbrunch. Vi havde, som altid, nogle hyggelige timer sammen, og jeg kunne være til stede, selvom angsten var i mit baghoved. Jeg besluttede mig efterfølgende for at handle ind til nytårsaften, hvilket var en noget stressende oplevelse, men det gik, og jeg tog det bare i mit eget tempo. Da jeg kom hjem, lavede jeg noget af maden, som vi skal have idag, bare for at hygge lidt med det og gøre noget godt for mig selv. Det hjælper som sagt altid for mig at lave noget praktisk, når jeg kan mærke angsten. Da jeg var færdig med det, tog jeg et stort glas hvidvin og satte “Bridesmaids” på, så jeg kunne grine lidt, og det hjalp, jeg elsker den film. Den er altid god at se, hvis man ikke har det helt trygt indeni.

Idag er det nytårsaften, det bliver en dejlig aften, Frederik og jeg skal bare hygge, spise god mad, drikke vin og selvfølgelig champagne når kl. slår 12. Jeg har også lavet jordbær med chokoladeovertræk, mmh, mmh, mmh, siger jeg bare, det er altså godt.

Pas godt på jer selv, hvis I skal ud og fyre noget fyrværkeri af, og husk lige de der sikkerhedsbriller!

Snart 2020

Smukt tal! Nu går vi snart ind i det nye år og jeg glæder mig. Jeg glæder mig faktisk altid til nytårsaften og til at afslutte året med manér, starte på noget nyt og friskt. Jeg ved godt, det hele bare er det samme dagen efter nytårsaften (krydret med tømmermænd) – men et nyt år er startet og det er en god følelse. År 2019 har både budt på gode og dårlige dage, det har egentlig været et ret almindeligt år. De bedste ting har været: at flytte sammen med Frederik, mit første år som studiesekretær på et universitet er gået og det har været -og er godt! Vi har fået vores kat Vilma, og min moster og tante fik endelig deres datter. Af de dårlige ting indtager angsten førstepladsen. Jeg havde en forfærdelig sommer pga. den, og et efterår, hvor jeg har skulle kæmpe mig tilbage igen, det er heldigvis lykkedes mig. Selvom det lyder klichéagtigt, så har det faktisk gjort mig en del stærkere.

Nytårsaften kommer til at foregå stille og roligt i år. Frederik er på arbejde, men når han han fri, henter jeg ham og så kommer han hjem til lækker middag og rødvin. Når klokken er ved at slå 12, går vi sammen med et vennepar ned til stranden med champagne og kransekage, der er god udsigt til fyrværkeriet, og jeg elsker fyrværkeri.

Jeg har til det nye år fire enkle nytårsforsæt, nogle ville nok kalde dem kedelige, men altså.. her kommer de:

  • Få ryddet op i alle mine billeder på computeren, de ligger i et stort rod
  • Spise flere grøntsager (jeg elsker grøntsager, men spiser ikke nok af dem)
  • Få gang i en ordentlig opsparing
  • Jeg har et kreativt projekt, som jeg håber, bliver en realitet

Sååå kom godt ind i det nye år – år 2020!

En dum jule-episode

Juleaften er ovre og igår stod den på afslapning herhjemme, idag sker der heller ikke andet en ren afslapning, jeg nyder det!

Frederik holdt jul med sin familie, og idag er han på arbejde, men vi skal heldigvis hygge imorgen og til julefrokost sammen hos min familie på lørdag. Jeg havde en dejlig juleaften med min familie, og dagen startede også godt, men da jeg var på vej i bil hjem til min moster og tante, oplevede jeg desværre noget meget væmmeligt, som jeg lige vil fortælle om.

Det er en køretur på lidt over en time, og jeg kørte alene, jeg hørte musik og glædede mig til at se min familie. Men da jeg er ca. 20 min. fra min jule-destination, skal jeg dreje til højre ud på en stor landevej, hvor nogle folk kører rimelig stærkt. Jeg kan se, der kommer en bil fra venstre, men jeg vurderer, jeg sagtens kan køre ud, men da jeg er kørt ud, og bilen fra venstre nærmer sig mig, begynder den at dytte og give mig det lange lys. Jeg tænker, at han måske syntes, jeg fejlvurderede hans fart og at han lige ville understrege det ved at dytte og give mig det lange lys. Jeg tænker først, fair nok, men så går det hurtigt op for mig, at han bliver ved med at give mig det lange lys. Han tænder og slukker det, tænder og slukker det, og han kører helt tæt på mig. Han sætter også højre blinklys til, så jeg tænker, at han måske gerne vil have mig til at dreje ind til højre og stoppe, så han kan komme forbi mig. Men noget indeni mig siger, at jeg ikke skal dreje ind til højre, jeg kan ligesom mærke, at han ikke har nogle gode intentioner overhovedet. Han er meget aggressiv i sin kørsel og bliver ved og ved med at give mig det lange lys og køre helt tæt på mig. Pludselig går det op for mig, at han følger efter mig. Jeg kører på små snirklede veje og skal dreje mange gange, men han kører med. Der bliver jeg virkelig bange, jeg prøver at tale mig selv ned, så angsten ikke løber af med mig. Han kører efter mig og chikanerer mig i 20 min.! Jeg når at ringe til min far for at sige, der skal være nogle ude i indkørslen, når jeg ankommer, for der er en, som følger efter mig. Manden i bilen bag mig følger mig hele vejen hjem til min moster og tantes indkørsel. Min far er endnu ikke ankommet hos min moster og tante, men min tante og min morbror står udenfor, da jeg kører ind med den anden bil i hælene. Jeg når lige at åbne min dør og ser så, at manden er på vej over mod mig med et sindssygt ansigtsudtryk. Han råber et eller andet med, at jeg godt nok var lang tid om at stoppe. Jeg lukker mig hurtigt ind i min bil igen og låser dørene. Min tante og morbror prøver at snakke med ham, men han er slet ikke til at snakke med. Han truer min morbror og går helt op i hovedet på ham. Min morbror får ham tilsidst til at køre væk, heldigvis, men inden han kører, når han lige at råbe, “jeg ved hvor I bor”, og så kører han to gange mod min morbror lige inden han stopper foran ham. Min morbror nåede heldigvis at tage et billede af nummerpladen, så vi fik ham anmeldt til politiet for chikane kørsel og trusler. De tog det alvorligt og ville lave en sag ud af det.

Så ja, jeg tog simpelthen en psykopat med hjem til jul. Utroligt hvad man kan nå at støve op på vejene. Jeg græd selvfølgelig efter den episode og det sad i mig hele aftenen. Jeg kan mærke, jeg stadig bliver rasende, når jeg tænker på det. Men der skete heldigvis ikke noget. Så et jule-tip fra mig: Husk at psykopater også kører rundt blandt os i trafikken, og tjek lige hvor jeres låseknap i bilen sidder, så man er forberedt, hvis man møder sådan en idiot på sin vej.

4. søndag i advent

Jeg har lige været i bad, og sidder nu med min kaffe og en (meget sund) rødbedejuice, som jeg ikke kan finde ud af, om jeg kan lide eller ej. Men jeg prøver at få lidt vitaminer i mig denne vinter. Idag skal jeg ud og skøjte i Enghaveparken på Vesterbro med min mor, lillebror og svigerinde. Så hyggeligt! Jeg er så småt ved at være lidt i julestemning og jeg har endelig juleferie, jaaaa.

En anden ting – Vilma er blevet teenager, ja det bliver katte åbenbart også. Så hun løber rundt i hele lejligheden konstant og tror hun er en stor tiger. Hun vil ikke sidde hos os, som hun plejer, hun er virkelig blevet en selvstændig lille dame. Jeg håber, når hun er ovre den periode, at hun bliver mere kælen og rolig igen, det er altså lidt hyggeligere, (ja, jeg er også menneske-egoist, og jeg ved godt, hun er et dyr, og ikke bare en hyggelig lille ting), men lige for tiden savner jeg hende altså som nuttet killing.

Imorgen er det lille-juleaften og den aften skal jeg holde jul hos min farmor og farfar med mine brødre og far. D. 24 – juleaften kommer til at foregå med min mors familie i år, hjemme hos min moster og tante, men min far skal heldigvis også med, (mine forældre er skilt). Så det bliver nogle dejlige dage med massere af kærlighed og god mad. To af mine absolutte yndlings ting – familietid og god mad.

Vi skal ikke have julegaver denne jul, min mor, moster og tante har sammen besluttet, at vi skal lege pakkeleg istedet med genbrugsgaver. Så vi skal hver især have 2 gaver med, som er fra en genbrugsbutik eller fra velgørenhed. Vi bliver 15 mennesker juleaften, så det bliver en kæmpe pakkeleg med 30 gaver, helt uden gaver bliver denne jul altså ikke.

En lille jule-update fra mig, god jul til alle!

Julens falske glæder

Der er så meget, man glæder sig til ved julen, og der er da meget af det, som holder, men altså.. der er også mange falske glæder ved julen. Dén glæde kan være minder, man husker, var vildt hyggeligt som lille, fordi man egentlig ikke vidste, hvor meget arbejde der lå bag. F.eks. brunkagehus, som min mor lavede i julen, da jeg var lille – tænk hvor meget arbejde der ligger bag, jeg orker næsten ikke engang at bage julesmåkager. Tag også de 24×3 kalendergaver, som mine brødre og jeg fik, indtil vores forældre valgte at gå over til adventsgaver, hvilket man virkelig godt forstår. Og historien om da vi hvert år i kulde, regn eller mudder fældede vores eget juletræ (en beslutning der kunne tage lang tid med tre små børn), og selvfølgelig skulle juletræet også være økologisk, og det her er tilbage i 90’erne, men min mor har altid været meget forud med øko og så meget andet, ja ja, det må man godt stolt sige højt. Jeg husker det hele som meget idyllisk, men kan godt se nu, med mine voksenøjne, at det ikke bare har været ren idyl. Så nu tager vi nogle eksempler fra min egen december dette år.

Værsgo, en liste over mine falske juleglæder, nærmere skuffelser:

  • Juletivoli – Meget smukt, men det regnede og regnede og regnede, da vi var der, så den julestemning man prøvede at komme i, skyllede ligesom væk i regnen
  • Vores kalenderlysdekoration – Blev smadret over en nat af Vilma, så nu står kalenderlyset helt kedeligt i en glaslysestage
  • Julepynt – Næsten alt vi har hængt op er faldet ned, pga., ja… tyngdekraften
  • Vores juletræ – Det bliver nødt til at stå udenfor ellers kravler Vilma op i det og splitter det ad, men det blæser åbenbart meget i Solrød, for det vælter hele tiden udenfor…
  • Julestemningen – Hmm.. den er der ikke rigtig, men jeg glæder mig til juleferie og til at være sammen med min familie
  • Julemusikken – Allerede træt af den, selvom jeg tvangsspiller det i bilen på vej til arbejde og på vej hjem igen, hvorfor? for at komme i julestemning, det virker bare ikke rigtig
  • Sne – Hvorfor føler jeg, det altid sneede i december, da jeg var lille? Måske er det bare noget, jeg har opdigtet, som et slags juleeventyr
  • Julemarked – Alt for mange mennesker

Og nu skal jeg nok stoppe, for jeg elsker faktisk julen, også selvom, apropos forventninger, at jeg ikke skal have for høje forventninger til den.

Imorgen tager Frederik og jeg ud for at købe julegaver efter arbejde (jeg har ikke købt en eneste endnu), og tilsidst runder vi af med at se d’Angleterres juleudsmykning, måske det kan få mig i julestemning?